For kandidater

Måske har du et job. Måske leder du efter det næste. Måske ved du bare, at du ikke gider spilde tid på noget, der ikke føles rigtigt.

Uanset hvor du står, er du velkommen til at række ud. Jeg rekrutterer for virksomheder, der leder efter mennesker — ikke bare CV’er. Det handler om, hvem du er, hvordan du arbejder, og hvad du brænder for at bidrage med.

Jeg arbejder efter devisen “kemi, kemi, kompetence”, fordi jeg ved, at faglighed kun er én del af ligningen. Kemien og kulturen betyder mindst lige så meget — og ofte mere — for om et match holder i længden. For virksomhederne. Og for dig.

Jeg har selv en baggrund fra den kreative branche og rekrutterer primært til arkitektfirmaer, designbureauer og lignende miljøer, hvor kulturen er centralt.

Hvis du er nysgerrig på, om der er noget der matcher dig kan du nedenfor se, om jeg lige nu har nogle konkrete muligheder.
Aktuelle stillinger

Måske findes dit næste job her?

Segmentchef  
LINK Arkitektur
(Aarhus / København)


På vegne af LINK Arkitektur søges en kommercielt tænkende segmentchef indenfor erhverv. Du ser mulighederne, åbner dørene og får projekterne ind ad døren — og du formår at have en portefølje af flere kunder og projekter i gang samtidig. Med et stærkt skandinavisk arkitektbrand i ryggen, solide referenceprojekter fra både Danmark og resten af Norden og et erfarent internt team til at støtte op, er der et stærkt udgangspunkt for at lykkes.

Læs mere

IKT Leder / BIM Manager
Holscher Nordberg (København)


Hos Holscher Nordberg ved vi, at godt arkitektonisk håndværk kræver stærke digitale processer. Derfor søger vi en person der som IKT-Leder og BIM-Manager, kan tage ejerskab over vores digitale arbejdsmetoder — både strategisk og som den, der får hverdagen til at glide.

Læs mere

Bygningskonstruktør
Mejeriet
(København)


Mejeriet leder efter dig, der trives med alsidige opgaver og et højt fagligt ansvar. Dig, der kan projektere selv, håndtere projekteringledelsen og følge opgaverne helt ud på byggepladsen. Hos Mejeriet får du mulighed for at komme hele vejen rundt — og spille en central rolle i projekter, hvor både proces og bygbarhed er i fokus.

Læs mere

Restaureringsarkitekt
Mejeriet
(Haderslev)


Mejeriet leder lige nu efter dig, der ser værdien i historiske bygninger og brænder for at bevare og udvikle dem. Dig, der har erfaring med skitsering, projektering, byggeledelse, myndighedsansøgninger og andre sider af fagets praksis.

Læs mere

Arkitekt / Konstruktør
RH ARKITEKTER
(København)


Er du erfaren detaljespecialist med passion for bygbare og smukke løsninger? RH ARKITEKTER søger en erfaren arkitekt eller konstruktør, der brænder for at få detaljer til at spille — både arkitektonisk og byggeteknisk. Du træder ind i projektet, når det overordnede designkoncept er på plads, og din rolle bliver at sikre, at den arkitektoniske kvalitet fastholdes, samtidig med at løsningerne er bygbare, rationelle og smukke.

Læs mere

Er du interesseret i et jobskifte, men fandt ikke noget. Så læs mere her?


Ikke alle jobs slås op, og nogle gange bliver de besat rigtig hurtigt. Hvis du er interesseret i at komme i dialog om dit næste karriere skridt og at være på forkant inden muligheden viser sig, så ræk ud — eller kig på hvordan jeg kan hjælpe med sparring i din proces her. Det giver sig selv, at vores dialog er fuldt fortrolig.

Skriv til mig på lisbeth@wohlert.works
Eller ring på 2069 2408

Proces

Skal jeg tænke på dig?

Jeg vil altid gerne lære nye mennesker at kende. Også selvom jeg ikke har et job liggende, der passer på dig lige nu. For hvis jeg ved, hvem du er, hvad du kan og hvad du drømmer om, så ved jeg også, hvor jeg skal kigge hen, når muligheden opstår.

Så nej, jeg kan ikke love dig et job eller finde et til dig. Men jeg kan huske dig. Prikke til dig. Og matche dig med en rolle, hvis (og når) det rigtige dukker op.

Et sted at starte er, at du sender mig dit CV og skriver lidt om, hvad det er, du leder efter — og hvad du håber, det næste job skal kunne. Hvilke opgaver der tænder dig. Hvilke rammer du trives i. Og hvad du ikke længere gider. Hvis du har styr på det, er det nemt for mig at tage dig med i overvejelserne, når noget matcher. Og så kan jeg tage fat i dig og vi kan tage en snak. Du kan også connecte med mig på LinkedIn — så du kan se, når jeg slår et job op.

Aner du ikke hvad det er du vil? Eller er du gået i stå i din jobsøgningsproces? Eller har du brug for det los, der får dig videre til det næste job, så hjælper jeg dig også gerne. Du kan læse mere om de muligheder jeg tilbyder indenfor coaching og karriererådgivning her.

Om Wohlert

Din fortrolige sparringspartner

Et jobskifte er ikke bare en ny titel eller en anden kontorstol. Det er et skifte i hverdag, relationer og måske hele retningen. Derfor giver det mening at tvivle. Og derfor giver det mening at have nogen at vende det hele med.

Når vi taler sammen, er det ikke bare for at finde ud af, om du passer til rollen — men også om rollen passer til dig. Hvad der føles rigtigt, hvad der føles forkert i maven, og hvad der skal til, for at du faktisk har lyst til at sige ja.

Alt, hvad du deler med mig, bliver mellem os. Du bestemmer, hvad jeg må sige videre — og hvornår.

Jeg har arbejdet med rekruttering i mange år, både som leder, HR-chef og ekstern rådgiver, og jeg ved, hvor meget det betyder at føle sig tryg i processen. Og hørt. Også når man er i tvivl.

Læs mere
Kontakt

Lad os mødes

Har du lyst til at mødes og snakke om muligheder for udvikling af din virksomhed eller for dig selv? Jeg er altid interesseret i at lære nye kreative talenter og virksomheder at kende, drøfte idéer og potentialer og høre om de udfordringer og projekter I står overfor. Og i det hele taget være med til at præge det kreative miljø. Hvis du har lyst til mødes eller ta’ en snak kan du fange mig her:

Sojahuset

Sydhavnsgade 7

8000 Aarhus C

lisbeth@wohlert.works

+45 2069 2408

CVR: 42641960